Studerende: Vil du arbejde med filmproduktion, grafisk design og sundhedskommunikation?

Om jobbet

I Effector løber vi stærkt og leder derfor efter en studerende, som dels kan assistere os i arbejdet med film og podcasts, og som dels kan hjælpe vores grafiske designere, når der skal laves grafiske opgaver som illustrationer, layout og andet visuel formidling.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne designere og rådgivere og hjælpe med at producere, udvikle og udfordre vores film-, lyd- og designformater.

 

Din dag kan bl.a. bestå af:

– Filmproduktion – assistance ved optagelse, redigering m.m.

– Podcastproduktion – assistance ved optagelse, redigering m.m.

– Grafisk produktion – udarbejdelse af illustrationer, layout, design

– Håndtering af forskellige ad hoc-opgaver for vores kunder

 

Om dig

Vi forestiller os, at du:

– studerer (fx på en relevant grafisk design- eller kommunikationsuddannelse med digitalt fokus, film- og medievidenskab eller lignende)

– har erfaring med at optage og redigere film og podcast/lyd – eller har mod på at lære at arbejde i programmer som Premiere Pro, After Effects og Adobe Audition

– kan arbejde med grafisk design i programmer som inDesign, Illustrator og After Effects

– arbejder struktureret og systematisk med øje for detaljen

– er nysgerrig og interesseret i at lære, klar på at springe til, hvor der er brug for det og ikke går på kompromis med kvaliteten

 

Vi tilbyder dig:

– at blive en del af et kreativt og ambitiøst kommunikationsbureau

– en arbejdsplads midt i København med humor og gode kolleger

– ansvar, masser af udfordringer og en stejl læringskurve

– mulighed for at påvirke og udvikle din kommunikationsprofil

 

Derudover kan du glæde dig til:

– Frokostordning, fornemme fredagsbarer og fremragende firmafester

– Inspirerende fredagsoplæg med kardemommesnurrer og croissanter ad libitum

 

Send os din ansøgning hurtigst muligt
Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og et CV til os inden d. 15. januar på effector@effector.dk.prolinux100.curanetserver.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart den rigtige dukker op.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erik Tygesen på tlf. 26 70 33 30.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Hos Effector rådgiver vi udelukkende inden for sundhedsområdet – om kommunikationsstrategier, markedsføring, sociale medier, PR og meget mere. Vi er 14 medarbejdere, der løser opgaver for vores kunder i Danmark, Sverige og Norge samt internationalt. Vores mission er, at enhver patient skal kunne leve et godt liv med sin diagnose, og vi samarbejder med patientorganisationer, sundhedspersoner og lægemiddelvirksomheder for at få det til at ske.