Som senior designer og animator hos Effector har jeg arbejdet med mange forskellige explainer-videoer og har set, hvilke fordele der er ved at integrere explainer-videoer i kommunikationsstrategier inden for sundhedssektoren. Er du i tvivl, om explainer-videoer er det rette i din kommunikationsindsats, så læs med her og få mine inputs til, hvornår og hvorfor du skal vælge at bruge explainer-videoer.
Hvad er en explainer-video?
En explainer-video er en kort, fokuseret og visuelt fangende animation, der anvendes til at forklare et emne, produkt eller tjeneste på en enkelt og letforståelig måde. I sundhedskommunikation kan explainer-videoer med fordel bruges til at forklare medicinske tilstande, behandlinger samt sundhedsfremmende strategier og medicinsk teknologi.
Hvorfor skal du bruge explainer-videoer i din sundhedskommunikation?
Explainer-videoer er særligt gode, når du skal forklare noget komplekst på en simpel måde. Videoerne er lettilgængelige – også for fx patienter, der er meget syge, eller personer, der har svært ved at læse lange artikler. Videoernes visuelle blikfang kan desuden få dit budskab til at stå tydeligere frem. Er du ikke overbevist? Her er de fire vigtigste fordele, ved at bruge explainer-videoer i din sundhedskommunikation:
- Klar kommunikation: Ved at visualisere den komplekse viden, du ønsker at give din målgruppe, kan explainer-videoer gøre denne viden lettere tilgængelig og nemmere at huske for målgruppen.
- Engagement: Animation og grafik tilføjer en visuel appel til dit indhold, hvilket kan forbedre seerens engagement og fastholde deres opmærksomhed i længere tid end traditionelle kommunikationsmaterialer.
- Patientforståelse: I en sundhedskontekst kan explainer-videoer være et effektivt redskab til at hjælpe patienter med at forstå fx deres tilstand, behandlingsmuligheder og vigtigheden af at følge medicinske anbefalinger.
- Tilgængelighed: Animerede videoer kan nemt oversættes til flere sprog og tilpasses forskellige markeder.
3D til forklaring af det særligt komplekse og wow-effekt
De fleste explainer-videoer laves som 2D-animation. Men skal du forklare særligt kompleks viden, eller ønsker du en større wow-effekt, kan du med fordel bruge 3D-animation. 3D-animationer har den fordel, at du nemmere kan visualisere komplekse former og systemer. Da videoerne er mere komplekse, er de også dyrere end 2D-animation, men du vil til gengæld opnå disse fordele:
- Tydeligere forklaring af det komplekse: 3D-animation giver mulighed for at vise og forklare mere komplekse emner og forbedre forståelsen af dem. Skal du fx forklare, hvad der sker i kroppen på celleniveau, eller forklare, hvordan komplicerede mekanismer i kroppen eller et præparat fungerer? Så bør du vælge 3D-animation.
- 3D giver dybde og dimension: 3D giver animationerne dybde og dimension og skaber således en mere indbydende og engagerende oplevelse for seeren. Dertil kommer selvfølgelig wow-effekten.
Hvordan kommer du i gang med at lave en explainer-video?
Vi hjælper dig gerne igennem hele processen. Vi er med fra start med udvikling af strategien, udvikling af manus og designvalg til levering af den endelige animationsvideo med speak, lydeffekter og undertekster.
Vil du høre mere om dine muligheder, så skriv til mig på jr@effector.dk.