09. maj 2018

Vi søger student med flair for politik og lyst til at lære mere om sundhed

Vil du gerne kombinere din teoretiske viden med praktisk erfaring fra Danmarks førende bureau inden for sundhed? Og vil du gerne dygtiggøre dig indenfor public affairs og market access? Så har du chancen nu. Vi søger en engageret studentermedhjælper, der brænder for at skabe resultater for vores kunder.

I Effector søger vi en ambitiøs studerende til vores team for public affairs og market access. Du vil indgå i et team, hvor vi er specialister i at hjælpe vores kunder med at sikre de bedst mulige rammevilkår for deres produkter og forretning. Vi arbejder primært for medicinal- og medicovirksomheder samt patientforeninger.

Hos Effector rådgiver vi udelukkende inden for sundhedsområdet – om alt fra public affairs og market access til kommunikation i traditionelle og social medier. Vi er 17 medarbejdere på kontoret i København, som løser opgaver for vores kunder i Danmark, Sverige og Norge. Vores drivkraft er at forbedre danskernes sundhed, sikre adgang til de bedste behandlinger og øge vidensniveauet om sundhed.

Hvem er du?

Du er i gang med en relevant uddannelse, som f.eks. cand.comm., cand.scient.pol., cand. merc. eller lignende. Du har måske allerede erfaring med at arbejde med politik enten i en organisation, parti eller en virksomhed.

Vi forventer, at du formulerer dig klart i skrift og tale, og at du har stor interesse for sundhedsområdet specifikt og politik generelt. Du trives godt i et travlt og uformelt miljø med mange forskellige opgaver i løbet af en dag.

Du vil indgå i kundeteams og får ansvar for egne, interne opgaver. Derfor skal du være en person, der kan arbejde selvstændigt og som trives med et stort ansvar. Er du samtidig nysgerrig af natur og har lyst til at gøre en forskel for vores kunder og danske patienter, så er det måske dig, vi står og mangler.

Vi regner med, at du har gennemført din bacheloruddannelse eller er lige ved det, og du derfor har et par år tilbage af dit studie. Arbejdstiden vil være 15-20 timer om ugen, og vi er naturligvis fleksible i forhold til dit studie og eksamensperioder.

Effector kan tilbyde:

  • En af Nordens førende arbejdspladser for sundhedskommunikation og interessevaretagelse
  • Et sted med ansvar, humor, udfordringer og masser af engagement for vores kunder
  • En stejl læringskurve som bringer dig med raketfart mod din fremtidige karriere
  • En arbejdsplads midt i København med en sund og lækker frokost

Send din ansøgning hurtigst muligt

Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning og CV til Vibeke Søndergaard på vs@effector.dk hurtigst muligt og senest d. 20 juni 2018. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director for Public Affairs og Market Access, Frederik Stentoft Berling, på tlf. 21 30 38 25.

Vi glæder os til at høre fra dig.